Fortsæt til indhold

Svimmel bilist endte i grøft

Krimi
Erland Rasmussen

En bilist anmeldte søndag 21. februar klokken 14.15 til politiet, at han havde set en forankørende bil slingre på Vestermøllevej ved Fruering.
Bilen endte i grøften, men der var imidlertid ikke tale om en spirituspåvirket bilist, konstaterede politiet, da de nåede frem.
Føreren var derimod en 60-årig mand fra Skanderborg, der havde følt sig meget svimmel.
Bilisten blev derfor kørt på hospitalet, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.