Fortsæt til indhold

Politiet mødte op i stedet

Krimi
Daniel Sennek

En særdeles årvågen mand fra Aarhus undgik at blive hæler og afslørede i stedet to biltyve, der troede, de havde gjort en god handel. Det skriver TV SYD.
To unge mænd på 19 og 20 år fra Vejle forsøgte sig nemlig som bilsælgere, da de satte en Suzuki Grand Vitare til salg på internettet. Den årvågne borger fra Aarhus viste først interesse for bilen, men fattede dog mistanke om, at noget var galt. Derfor ringede han til politiet og tippede dem.
Det viste sig, at bilen var stjålet i Brejning den 3. februar med de originale nøgler - og i stedet for bilkøberen, så mødte politiet op hos de to unge, der nu kan se frem til et retsligt eftersmæk. Og en glad bilejer i Brejning får sit køretøj tilbage.
- Det er klogt at være vågen og sikre sig originale papirer, når man handler biler privat og på nettet, siger vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.