Popup-butik i Ry lænset for 200.000 kr.
Tyv stjal kostbart ourdoor-tøj fra midlertidig butik, der næsten lige er åbnet på Klostervej
“Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at der er nogen, som er tvunget til at gøre sådan noget, som gør livet surt for mange mennesker.”
Sådan lyder det fra Isabel Morgenstern, frontløber bag Ry Outdoor, som forleden havde indbrud i foreningens midlertidige butik.
Den såkaldte popup butik, som næsten lige er åbnet på Klostervej i Ry, mistede varer til en samlet værdi af 200.000 kroner. Det er leverandører, som udstiller i butikken, der har mistet varerne.
Der blev stjålet tøj af det eksklusive mærke Black Wolfskin samt to espressomaskiner af mærket ZinZino, oplyser Lokalpolitiet. Indbruddet skete mellem onsdag 24. februar klokken 18.30 og torsdag 25. februar klokken 07.