Fortsæt til indhold

En stribe af indbrud i Hørning

Krimi
Peter Friis Autzen

En lille stribe indbrud, begået på Elgårdsmindelunden i Hørning mellem Skanderborg og Århus i aftes, kunne godt se ud til at være begået af den eller de samme gerningsmænd.
Politiet har modtaget tre anmeldelser, oplyser vagtchef Kent M. Hansen ved Sydøstjyllands Politi.
Ved alle tre indbrud er tyven eller tyvene kommet ind gennem et vindue. Stue, soveværelse og badeværelse er gennemrodet. Der er endnu ikke helt overblik over, hvad der er stjålet. Men blandt de tyvekoster, der med sikkerhed er forsvundet, er smykker, dufte, penge, iPads, et Skagen-ur og arvesmykker.
"Det er oplagt, at vi skal ind at se på tidspunkterne og metoderne. det kunne godt være den samme gerningsmand," siger Kent M. Hansen.