Mand fik mundtlig advarsel for hashsalg foran bibliotek
Arkiv
I de seneste dage har Østjyllands Politiets narkohunde været på besøg i Mølleparken foran det gamle hovedbibliotek i Aarhus. I fredags gav søgningen pote, da der blev fundet 29 poser med én klump hash i hver.
Igen i går, mandag, slap politiet narkohundene fri i området, og denne her gang blev en 24-årig mand fra Brabrand taget med 16 klumper hash på sig. Han slipper i første omgang med en mundtlig advarsel, men det ventes, at han får en straf for besiddelse af 16 gram hash til videresalg.
Derudover kan han se frem til et forbud på at vise sig i området, hvis han igen fanges i færd med at sælge hash i området indenfor de næste to måneder, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.