Fortsæt til indhold

Sindsyg dømt for voldtægt i Skanderborg

29-årig dømt til psykiatrisk behandling ved Retten i Horsens for voldtægt og anden seksuel omgang

Krimi
Arkiv

Der er faldet dom i sagen fra 8. august sidste år, da en 23-årig kvinde blev voldtaget i Skanderborg på vej hjem fra Smukfest.
Voldtægten, der også omfattede andre seksuelle krænkelser end samleje, fandt sted, da kvinden var på vej til Banegården. Hun blev overfaldet og trukket ind på et græsareal, hvor voldtægten foregik.
Den domfældte nægtede sig skyldig i voldtægt, men erkendte dog at have haft seksuel omgang med en kvinde i Skanderborg på gerningstidspunktet. Derfor blev der under domsforhandlingen afhørt tre vidner.
“Den dømte er blevet mentalundersøgt og er erklæret sindssyg, hvilket han også var på gerningstidspunktet” oplyser anklager Emma Dall, Sydøstjyllands Politi, som bad retten om at dømme den 29-årige mand til behandling på psykiatrisk afdeling, og det blev da også dommen.
Den 29-årige mand har været varetægtsfængslet under sagen og anbragt på et psykiatrisk hospital. Den unge kvinde blev tilkendt en erstatning på 60.000 kroner.
Den dømte udbad sig betænkningstid, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
e.r