Har du set tricktyven med guldtænderne?
To personer fik intet udbytte, da de førsøgte at snyde en 69-årig kvinde
En 69-årig kvinde blev udsat for et forsøg på tricktyveri på Langenæs 6. april.
Klokken 10.40 på vej ned i en vaskekælder blev hun råbt an af en udenlandsk udseende kvinde, som sad sammen med en mand, i en mørkegrøn bil af ukendt mærke.
Bilen stoppede op, og kvinden deri spurgte, først på engelsk og efterfølgende på spansk, efter en læge.
Hun fremviste et kort med en nærliggende adresse omkranset.
Efterfølgende spurgte kvinden efter penge og benzin til bilen, og tilbød at bytte en stor guldring for kontanter, hvilket den 69-årige forurettede afviste, hvorefter hun gik, oplyser Østjyllands politi.
Personerne i bilen bliver beskrevet som:
A: Kvinde, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, 170 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, havde guldtænder samt gule tænder. Hun talte spansk samt engelsk og var iført en slidt grå uldjakke.
B: Mand, 180 centimeter høj og muskuløs af bygning.
Har du eventuelle oplysninger om hændelsen vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.
/CSJ