Fortsæt til indhold

Dankort-trick på åben gade

Krimi
Erland Rasmussen

En 63-årig mand fra Skanderborg blev franarret sit Dankort, da han var i gang med at hæve penge fra automaten ved Nordea nær Dagmarcentret torsdag 7. april mellem klokken 1220 og 1230.
Anmelderen fornemmede, at der stod en mand bag ved ham, og den pågældende tog da også kontakt til anmelder, der vendte sig om. I samme øjeblik tog en mand nummer to Dankortet, som lige var kommet ud af automaten, og det opdagede anmelder først, da han vendte retur. Gerningsmændene nåede at misbruge kortet for 4700 kroner, inden det blev spærret. Signalementet angives som to mænd af arabisk udseende.