Fortsæt til indhold

Motor i gang i aflåst bil uden fører

Krimi
Erland Rasmussen

Lokalpolitiet modtog en af de mere usædvanlige anmeldelser tirsdag 12. april klokken 09.30.
Anmelderen opholdt sig på pendlerpladsen på Klankvej i Galten.
Her undrede vedkommende sig over, at der holdt en aflåst bil parkeret med motoren i gang, men uden en fører .
Det viste sig, at ejeren var på arbejde i Silkeborg, og han havde i travlhed forladt bilen uden at slukke motoren. Ejeren måtte tilbage til Galten for at slukke bilmotoren.