Fortsæt til indhold

Lastbilschauffør fik ildebefindende, kørte gennem hegn og ind i parkerede biler

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag12. april til onsdag 13. april

Krimi
Arkiv

En 59-årig mandlig bilist kørte i går klokken 10.32 ad Oliehavnsvej i Aarhus, fik et ildebefindende og mistede herredømmet over den lastbil, han var fører af. Lastbilen kørte med lav hastighed igennem et hegn, hvorefter den ramte en parkeret trailer samt flere personbiler. Bilisten blev efterfølgende bragt til behandling på sygehuset.

Døgnet i øvrigt:

En 42-årig mandlig bilist kørte i går klokken 13.48 ad Herredsvej mod øst i Aarhus V og foretog et højresving mod syd ad Januarvej, hvorunder han overså en 42-årig knallertfører, som kørte ad Herredsvej på cykelstien mod øst. Der skete ingen alvorlig personskade.

En 30-år mandlig bilist førte i nat klokken 02.18 en personbil ad Nyringen i Risskov uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer og ikke havde generhvervet førerretten.

Indbrud:
Der har det seneste døgn været fire indbrud i privat beboelse.
/LNB