Fortsæt til indhold

Påkørte skilte og endte i grøften, men kørte videre

En mandlig bilist mistede af ukendte årsager herredømmet over sit køretøj.

Krimi

Selvom en 43-årig mand på Langskovvej nær Hadbjerg påkørte diverse skilte for derefter at ende i grøften, lykkedes det ham alligevel at køre bilen videre ad Landevejen mod Randers. Det så vidner til uheldet, som skete 19.13 søndag 18. juni.

Den mandlig bilist, som er fra Sønderjylland, mistede af ukendte årsager herredømmet over sit køretøj, hvilket førte til skilte-påkørslen, oplyser Østjyllands Politi.

En patrulje blev sendt til stedet, og kort tid efter lykkedes det politiet at komme i kontakt med den formodede bilist på Århusvej kort før krydset ved Paderup Boulevard.

Her blev den 43-årige mand sigtet for ikke at overholde sine forpligtigelser i forbindelse med et færdselsuheld, da han var kørt fra uheldsstedet.

Der skete kun mindre skader på forenden af bilen. Ingen personer kom umiddelbart til skade i forbindelse med episoden.