Det virker i Tyskland. Men i Danmark er kamera-løsning i »dødskryds« sparket til hjørne

I Aarhus vil de lokale politikere rigtig gerne have sat rødlyskontrol op i krydset ved Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej i Brabrand - et kryds, som også er blevet kaldt »dødskrydset«. Målinger fra i år viser bl.a., at 163 trafikanter i gennemsnit kører over for rødt i krydset - hver eneste dag. Og den farlige kørsel, som tallene dækker over, har de seneste år også kostet to unge kvinder livet.

Den såkaldte rødlyskontrol, som lokale politikere nu går og drømmer om at få i krydset, består af kameraer, der tager billeder af nummerplader, og som gør det muligt at sende bøder afsted til de trafikanter, der ikke holder for rødt.

Men den tekniske løsning blev sparket til hjørne af Rigspolitiet - og med potentielt flere år - tilbage i maj. Her oplyste politiet, at man sætter flere it-projekter på pause, fordi det ifølge Rigspolitiet vil kræve en større it-omstilling af politiets systemer. Men den forklaring køber Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og hans forvaltning ikke - her vil man nu give det et forsøg mere at få kameraerne sat op i det vestlige Aarhus.

Det oplyser han mandag i et facebook-opslag, efter han for nyligt har været på visit i den nordtyske by Kiel. For der har man nemlig allerede en fungerende løsning med rødlyskontrol.

»I Tyskland sætter de kameraer op i vejkryds, så færre bilister kører over for rødt lys. Det virker. Så hvorfor ikke i Danmark? Forleden var jeg en tur i vores tyske venskabsby Kiel for at se, hvor uproblematisk det fungerer. Derfor er det også ærgerligt, at Rigspolitiet i Danmark har besluttet at nedprioritere opstillingen af rødkørselskameraer. I årevis har vi fra Aarhus Kommune presset på for at få sådanne kameraer op, hvor der er mest behov – blandt andet i krydset Edwin Rahrs Vej og Ringvejen. Det er kendt af alle som et farligt lyskryds med flere dødsulykker,« skriver han, og tilføjer:

»Efter besøget i Kiel står det klart, at systemet burde være ret enkelt at bruge i Danmark. De tyske rødlys-kameraer bruger samme underliggende software som Vejdirektoratets ”stærekasser”, der registrerer fartoverskridelser. Med afsæt i den viden, vi har fået af vores tyske venner, vil jeg igen gå i dialog med Rigspolitiet, så Aarhus Kommune måske kan få lov til at blive forsøgskommune inden for rødlys-kameraer. Vi skal have stoppet de farlige bilister. Nu!«

Færre uheld

Ifølge Kiel Ordnungsamt, som står for kameraerne i byens kryds, så skulle antallet af uforklarlige uheld i de kryds, hvor man har opsat rødlys-kameraer, være faldet »signifikant«, men det er dog ikke noget, man hos de tyske kollegaer, har kunnet præsentere en statistik af, lyder det i et notat fra Borgmesterens afdeling i Aarhus Kommune.

De tyske rødlys-kameraer er leveret af producenten Vitronic. Og prisen per enhed er ifølge Kiel Ordnungsamt 100.000 euro per enhed.

Producenten leverer i dag allerede fartkameraer til det danske politi samt Vejdirektoratet. Kameraet i krydset består fysisk af en søjle med målerenhed, kameraer og blitz og forbindes til trafiklysstyringen, for at kunne kontrollere rødlys-kørsel. Og konklusionen hos kommunens embedsfolk er også, at man skal forsøge at få etableret en forsøgsordning.

”Med afsæt i viden opsamlet kan det anbefales, at Aarhus Kommune indgår i tættere dialog med Justitsministeren, for at anmode om en forsøgsordning, hvor Aarhus Kommune får lov til at blive forsøgskommune med et enkelt kamera opstillet i Edwin Rahrs Vej – Ringvej krydset,” lyder det i et notat fra Borgmesterens afdeling.