Tyv med tyv på holdt tilbage: Fældet ved fejlslagent pant-rov i garage
Selvom det var midt om natten, så var han opdaget.
Tyv med tyv på. Sådan en kan man sige politiet fik fingrene i natten til mandag.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.
Det startede med en beboer på Brynhøjvænget i Tilst der natten til mandag kl. 2.30 opdagede, at en fremmed mand var gået ind i hans garage og havde taget en pose pantflasker.
Det fik beboeren til at gå efter manden, og han endte med at få fat i pant-tyven, som han tilbageholdt lidt længere nede ad vejen, mens han kontaktede politiet.
Da betjentene så kom frem, overtog de den 29-årige tilbageholdte mand, der havde lagt posen med pantflasker ned i en cykelanhænger. Men her viste det sig, at det ikke kun var indholdet i cykelanhængeren, der var stjålet.
For det viste sig nemlig også, at selve cykelanhængeren var stjålet fra en anden adresse på samme vej, og både den og posen med pant blev leveret retur til rette ejere.
Til sidst blev den 29-årige anholdt og sigtet for indbrud og tyveri.