Gasbrænder sætter ild i brændeskur
Af Alexandra Bach
I går klokken 14.09 gik der ild i et brændeskur i Stenlykkeparken i Hylke. Det skete efter en person havde brændt græs, hvorefter flammerne fik fat i brændeskuret.
Branden udviklede sig ikke, og der var ingen store flammer, men mest gløder.
Sydøstjyllands Politi opfordrer til at passe på.
”Jeg vil gerne advare mod, at der er tørt derude. så når I bruger gasbrænder, så pas på ikke at komme for tæt på brandbart materiale,” oplyser Andreas Bryld Hansen fra Sydøstjyllands Politi.