Unge gutter hyggede sig med hash på legeplads
En kvinde kontaktede mandag ved 19.40-tiden politiet, fordi hun havde hørt nogle knald fra institutionerne på Torvevænget i Tranbjerg.
Lyden kunne måske stamme fra fyrværkeri eller haglgevær, og der blev sendt en patrulje til stedet, hvor de traf tre unge fyre på 19-20 år, der opholdt sig på en legeplads.
Der var ikke noget der tydede på, at de tre unge mænd havde fyrværkeri eller andet på sig, der kunne give høje brag - til gengæld var de i besiddelse af narkotika, og de blev alle tre sigtet for lov om euforiserende stoffer og visiteret.
Én af dem havde en joint og et gram skunk på sig, mens en anden havde en joint, et gram hash og 2,2 gram skunk, mens den sidste ikke blev fundet i besiddelse af noget, og sigtelsen blev derfor frafaldet, oplyser Østjyllands Politi.
csj