Slog, sparkede og snittede mand i armen, da han bad gerningsmænd stoppe med at hamre hårdt på en dør
En 37-årig mand blev overfaldet af to ukendte gerningsmænd
En 37-årig mand fra Aarhus blev natten til torsdag 20. juli klokken 02.55 overfaldet af to ukendte gerningsmænd i Grønnegade i Aarhus.
Den 37-årige kom gående ad Grønnegade, da han så to mænd stå og hamre på en dør på den anden side af vejen.
Han råbte til dem, og spurgte hvad de havde gang i, hvilket tilsyneladende gjorde dem så gale, at de gik hen mod den 37-årige og begyndte at slå og sparke ham og snittede ham med en kniv i højre overarm, hvorefter de løb fra stedet ad Grønnegade i sydøstlig retning, oplyser Østjyllands Politi.
De to mænd beskrives som:
A:
Dansker
22 år
170-175 cm høj
Normal af bygning
Lyst hår
Iført rød hættetrøje og røde joggingbukser
B:
Lysbrun i huden - muligvis iransk udseende
35 år
180-185 cm høj
Normal af bygning
Mørkt hår
Iført en blålig hættetrøje og mørke bukser
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der har overværet episoden.
Politiet kan kontaktes på telefon 114.
cko