Holdt hende fast og ragede på hendes bryster
Mandag aften omkring klokken 22 blev en 22-årig kvinde udsat for et seksuelt overgreb, da en ukendt gerningsmand holdt hende fast bagfra og tog hende på brysterne. Episoden fandt sted på Thisted Kystvej i nærheden af skulpturen Thisted-pigen, mens kvinden gik og talte i telefon. Nu efterlyser politiet manden, skriver nordjyske.dk.
Gerningsmanden beskrives som:
Dansk af udseende, 15-20 år, 170-175 cm høj, lys i huden, rødhåret og med fregner. Han var iført en lang, grøn frakke, blå jeans og en sort cykelhjelm, og han kom trækkende med en mountainbike.
"Vi hører meget gerne høre fra folk, der kan hjælpe os med at finde ham. Og naturligvis vil vi allerhelst gerne tale med ham selv," siger Jørgen Jensen, leder af patruljetjenesten hos lokalpolitiet i Thisted, til nordjyske.dk.