Fortsæt til indhold

Hævede flere tusinde kroner på hendes kort

Tricktyve opsøgte kvinde efter indkøb i Hammel

Krimi
Arkiv

En 66-årig kvinde fra Hammel fik tirsdag formiddag klokken 10.30 stjålet sit dankort af et par tricktyve, der brugte det velkendte trick om at spørge om vej for at aflede opmærksomheden.
Kvinden havde netop været i Rema 1000 i Hammel for at handle. Her bemærkede hun, at en mand og en kvinde stillede sig tæt bag hende, dog uden at tænke yderligere over det.
Da hun kom hjem til sin adresse på Grævlingevej, kom en kvinde hen til hende for at spørge om vej på engelsk og bad den 66-årige kvinde om at taste adressen ind på en mobiltelefon.
Imens den 66-årige blev afledt, har manden sandsynligvis været inde og stjæle kvindens dankort.
Senere har han og kvinden brugt den kode, som de havde afluret i Rema 1000. Kvinden opdagede først tyveriet, da banken ringede et par timer efter og meddelte, at der var hævet flere tusinde kroner på hendes kort.
De to personer beskrives som:
Kvinde

  • Brun hudfarve
  • 30-45 år
  • 165-170 cm høj, alm. kropsbygning
  • Mellemlangt, sort hår
  • Iført lys/beige overtøj

Mand

  • Brun hudfarve
  • 30-45 år
  • 170-175 cm høj, spinkelt bygget
  • Kort, sort hår
  • Iført mørkeblå jakke og bukser - havde gul Nettopose i hånden.

dp