Fortsæt til indhold

Optog hemmelige ritualer og møder med skjult kamera

Krimi
Af Daniel Sennek

Den Danske Frimurerorden er - ligesom afdelingerne i andre lande - omgærdet af mystik og massevis af konspirationsteorier. Det ville et 67-årigt norsk logemedlem udnytte, da han mente, at han havde optaget så afslørende videomateriale fra lukkede møder og ritualer, at han afpressede den danske afdeling for 33 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet.
Manden har erkendt, at han har lavet op mod tyve timers videomateriale fra 26. januer til 2. november sidste år fra logen på Belgdamsvej i København. Og efterfølgende forsøgt at afpresse logen for 33 millioner kroner mod ikke at offentliggøre materialet.
På mandag skal sagen så for Københavns Byret som en ren tilståelsessag.
"Han har optaget møder, der afholdes i Frimurerordenens loge kun for medlemmer. Det er møder, der er tavshedsbelagte, og der har han lavet filmoptagelser," fortalte advokat og højtstående medlem af den norske frimurerorden Erling Lyngtveit til Ekstra Bladet.