27-årig mand dræbt på åben gade
<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>
Et internt opgør i et kriminelt miljø var lørdag aften årsag til, at en 27-årig mand blev knivdræbt på åben gade i Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi.
Balladen begyndte, da flere køretøjer påkørte hinanden på Øster Allé. Det førte til et større slagsmål, hvor der blandt andet blev brugt knive og køller. Under dette slagsmål blev en 27-årig mand ramt af flere knivstik med døden til følge.
En 24-årig mand fra Aalborg blev kort efter anholdt i forbindelse med knivdrabet, oplyser Nordjyllands Politi, som understreger, at efterforskning viser, at der er tale om et internt
opgør i et kriminelt miljø, og at borgerne derfor ikke generelt skal være bekymret for at færdes i Aalborg.
Se flere videoer på localeyes.dk.