Forgreb sig på lille pige midt på gaden
Midt- og Vestsjællands Politi beder offentligheden om hjælp til at finde en mand, der torsdag aften forgreb sig på en blot 11-årig pige fra Kirke-Hyllinge på Hvidtjørnealle-Pærevej, St. Karleby, Kirke-Hyllinge i Lejre.
Klokken 19.56 blev den 11-årige pige kontaktet af en fremmed mand, der stillede spørgsmål om og kommenterede hendes tøj og sko. Pludselig løftede manden op i hendes trøje og befølte hende derefter i skridtet uden på tøjet. Pigen løb herefter fra stedet og så ikke, hvor manden forsvandt hen.
Politiet ledte i området efter den mistænkte, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, ca. 30 år, 165-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Hår farvet pink/orange i striber, skæg, fremstod "snusket", Talte: Dansk, Iført: læderjakke med nitter på skuldrene, ur, joggingbukser og røde sko, Medbragte: plastic pose med flasker.
Den mistænkte blev ikke fundet, hvorfor politiet nu beder offentliggheden om hjælp til at identificere ham. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.