For fuld til at kommunikere
Det er et under, at ingen kom alvorligt til skade, da en voldsomt beruset lastvognchauffør torsdag aften buldrede afsted på motorvej E39 gennem Nordjylland. Det skriver Nordjyske.
En patrulje bemærkede den slingerede kørsel cirka 10 kilometer syd for Aalborg, men det lykkedes først at få standset lastvognen omkring 20 kilometer længere mod nord, efter den
blandt andet havde dinglet igennem Aalborg.
Lastbilen blev ført af en 42-årig rumænsk chauffør, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter han havde pustet alkoholmeteret op på omkring 2,42.
"Han blev selvfølgelig anholdt og taget med til en blodprøve. Men han var så fuld, at han ikke kunne klare sig selv. Da vi havde svært ved at kommunikere med ham, satte vi ham i detentionen, og der fik han lov at ligge og sunde sig, så vi kan komme videre med sagen. Men vi prøver i mellemtiden at kontakte vognmanden," fortalte vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen, sent torsdag aften til Nordjyske.dk.
Først når rusen endeligt har lagt sig, vil man afhøre rumæneren.