Fortsæt til indhold

"Jeg slår dig ihjel"

En 30-årig kvinde blevet mere end vred, da hun ville bytte et par bukser

Krimi
Arkiv

En 30-årig kvinde blev anholdt onsdag 23. august, efter at hun angiveligt havde truet en butikschef på livet i en tøjbutik i Søndergade i Aarhus C, oplyser Østjyllands Politi.
Kvinden kom ind i butikken omkring klokken 13.50 for at bytte et par bukser. Men da bukserne så brugte ud, og hun ikke havde nogen kvittering, nægtede personalet at bytte dem.
Den 30-årige forlangte nu at tale med butikschefen - men den 28-årige butikschef nægtede også buksebytningen.
Til sidst råbte den 30-årige af butikschefen og truede med at slå hende ihjel. Nogle vagter fik tilbageholdt kvinden og kontaktet politiet.
Politiet kom til butikken, hvor den 30-årige blev anholdt og sigtet for at have truet med at slå den 28-årige butikschef ihjel.
cko