Fortsæt til indhold

Metal fæstnet til Kim Walls krop - hendes blod fundet i ubåden

Krimi
Af Kim Belmark

Det var fæstnet metal til Kim Walls krop, så den kunne synke til bunds. Samtidig har politiet fundet blod fra Kim Wall i ubåden.
Det oplyser Jens Møller, drabschef, Københavns Politi, på et pressemøde onsdag morgen.
"Vi har DNA fra Kim Walls hårbørste og tandbørste. Samtidig har vi fundet hendes blod i ubåden. Der er DNA-Mach mellem blodet, børsterne og den fundne torso," siger drabschefen.
Der er også fundet skader på kroppen, der tyder på, at luften er forsøgt presset ud af kroppen, så den nemmere - tynget af metalstykkerne - kunne synke til bunds i havet.
Politiet leder stadig efter den svenske journalist afsavede lemmer.
Torsoen blev fundet i vandkanten på det ydre Amager.
Peter Madsen har forklaret, at Kim Wall døde ved en ulykke på ubåden, og at han derefter bortskaffede liget til søs.