Fortsæt til indhold

Fakkeloptog til ære for dræbte Kim Wall

Krimi
Jacob Nielsen

En af Danmarkshistorien mest spektakulære krimisager har fyldt offentligheden med gru de seneste uger. Det er historien om den 30-årige svenske journalist, Kim Wall, som døde under en sejltur med opfinderen Peter Madsen ombord i ubåden Nautilus UC3.
Alle har talt om den dramatiske sag, som har sendt chok gennem befolkningen i både Danmark og Sverige. Nu er det tid til at ære Kim Wall og samtidig sende vores dybtfølte tanker til familien på den anden side af Øresund. Det mener Anita Jensen, som derfor har arrangeret et fakkeloptog.
"Hver dag er vi vågnet op til nye uhyrlige nyheder i den her sag, som jeg ved har berørt rigtig mange mennesker. Vi er forfærdede over, hvad Kim Walls familie må gå igennem, og jeg tror derfor, det er vigtigt, at vi som danskere samles og sender vores tanker til familien," siger Anita Jensen fra care4u2.dk til Lokalavisen.dk.
Det var også Anita, der arrangerede fakkeloptoget for Louise Borglit, som en fredag aften i november sidste år blev dolket ihjel i en park i Herlev. LÆS OGSÅ: Arrangør af fakkeltog for dræbte Louise: "Pludselig stod hendes søster foran mig og gav mig et kæmpe kram" Og hun har arrangeret et lignende arrangement til ære for Kim Wall torsdag den 31. august klokken 19 i Ishøj Strandpark.
Her vil både Anita Jensen og Ishøj Komunnes borgmester Ole Bjørstorp holde tale og afholde et minuts stilhed til ære og minde for Kim Wall. Der vil blive afviklet et musikalsk indslag og afslutningsvis går alle ned til strandkanten, danner en kæde så langt det er muligt, og sender deres tanker til familien Wall og hele det svenske folk på den anden side af Øresund.
Ishøj Kommune har sponsoreret 2.000 fakler til arrangementet, som du kan se mere om og tilmelde dig her: KLIK