Fortsæt til indhold

Politiet efterlyser to gerningsmænd

Krimi
Jacob Nielsen

Midt i nat - formentlig mellem klokken 03 og 03.30 - blev en 69-årig kvinde vækket af to mænd, som udsatte hende for et hjemmerøveri i hendes bopæl på Møllevej i Stensved nær Vordingborg. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som modtog anmeldelsen fra kvinden klokken 04.05.
De to gerningsmænd fastholdt kvinden, mens de gennemsøgte huset for værdier og forsvandt efterfølgende fra stedet i ukendt retning med et mindre pengebeløb og en ring.
De beskrives begge som: Yngre mænd, ca. 20-25 år, mellemøstligt udseende, begge spinkle af bygning og ca. 175-185 cm høje. De var begge iført mørke hættetrøjer og cowboybukser og talte dansk med udenlandsk accent.

Politiet efterlyser vidner, der natten til torsdag – særligt mellem klokken 03 og 04 – har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring Vordingborgvej og Møllevej i Stensved.

Vidner bedes kontakte politiet på telefon 1-1-4.