Fortsæt til indhold

"Du har plantet tom emballage"

46-årig mand ville stjæle skæreklinge

Krimi
Arkiv

En 46-årig mand blev torsdag sigtet for tyveri, da han forsøgte at stjæle en skæreklinge fra Bauhaus i Anelystparken i Tilst.
En butiksdetektiv fra Bauhaus så manden pakke skæreklingen ud af pakken, hvorefter han gik ud af butikken. Her blev han pågrebet af butiksdetektiven.
Manden nægtede dog, at han havde stjålet noget som helst. Skæreklingen han havde i lommen, havde han købt på et loppemarked, og han ville bare sammenligne den med en skæreklinge i butikken, forklarede han.
Den tomme emballage, som lå i butikken, havde han også en forklaring på: Den havde butiksdetektiven plantet, fordi han ikke kunne lide ham.
Den 46-årige undgik dog ikke at blive sigtet for tyveri.
dp