"Nu tager vi bekymringssamtaler med dem"
En gruppe unge drenge med anden etnisk herkomst en dansk er blevet taget i at kaste fra en gangbro. Drengene, der er mellem 12 og 14 år, er fra Høje Kolstrup, hvor der hen over sommeren har været flere anmeldelser om stenkast. Søndag blev drengene så set kaste sten derfra, og nu venter der såkaldte "bekymringssamtaler" med nogle af drengene og deres forældre.
Det skriver Jydske Vestkysten.
"En flok unge drenge af anden etnisk herkomst i alderen 12-14 år er blevet identificeret i forbindelse med søndagens sten- og ægkast fra en af gangbroerne på Camma Larsen-Ledets Vej. Drengene cyklede til og fra broen, og nu har vi identitet på nogle af dem," fortæller lederen af Aabenraa Lokalpoliti, Jan Lambertsen, der fremhæver en øget indsats fra SSP Aabenraa i området som årsag til, at flere af drengene er blevet identificeret, til Jydske Vestkysten.
"Nu venter samtale med drengene og deres forældre, for det her skal stoppes," siger Jan Lambertsen til avisen.