27-årig mand dømt for 71(!) forskellige forhold
En af de lidt mere omfattende retssager fik fredag den 25. august 2017 sin afgørelse i Retten i Kolding. Her stod en 27-årig mand nemlig tiltalt for ikke færre end 73 forskellige strafbare tiltaler. Alle forholdene var begået i perioden mellem 2014-2016.
Straffesagen indeholdt en bred vifte af forbrydelser, omfattende bedrageri, databedrageri, hærværk, brugstyveri af biler, tyveri, hæleri, overtrædelse af færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Næsten alle forbrydelserne var begået i Kolding og omegn.
Anklagerfuldmægtig Tobias Engby forklarer: "Retten i Kolding dømte den 27-årige skyldig i 71 ud af de 73 forhold, han var tiltalt for. Flere af forholdene omhandlede indbrud, hvor det var professionelt værktøj, der var gået målrettet efter. Den 27-årige mand blev blandt andet dømt skyldig i hæleri af særlig grov beskaffenhed for i alt ca. 285.000 kr. I de tilfælde var der tale om professionelt værktøj, der stammede fra indbrud i 23 varebiler."
En enig domsmandsret idømte den 27-årige en ubetinget fængselsstraf på 1 år og 3 måneder samt et større erstatningskrav.