Fortsæt til indhold

"Der er tale om et stenkast - mere ved jeg ikke"

Krimi
Arkiv

Motorvej E45 mellem Haderslev og Kolding er blevet spærret i begge retninger, da Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder på stedet og efterforsker en sag om stenkast.
Politiet oplyser, at de vil fortælle løbende om sagen på Twitter - og vil ikke oplyse nærmere.
"Vi har indledt en efterforksning på broen over den sønderjyske motorvej og har behov for ro. Det er et stenkast, mere ved jeg ikke," fortæller vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ivan Gohr Jensen til BT.
Ved afkørsel 68 (Vojens) er der etableret en til- og frakørsel ved rampen. Vejdirektoratet fortæller, at motorvejen tidligst forventes genåbnet midt på eftermiddagen.
På Twitter oplyser politiet desuden, at der i denne sag ikke er nogen, der er kommet til skade.