Fortsæt til indhold

Den købte landsretten ikke - og sendte ham i fængsel

Krimi
Af Daniel Sennek

En lægeerklæring. Det var alt, der mødte op i Østre Landsret, da en 52-årig mand fra Mern, der blev dømt i byretten i en kæmp sag om børneporno, skulle have sin sag anket. Fire gange før har manden benyttet samme taktik i byretten. Mandens advokat fortalte - med lægeerklæringen i hånden - at hans klient har PTSD og derfor ikke kunne møde.
Det skriver sn.dk.
Anklageren ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var uenig og ville køre sagen alligevel. Efter et lille samråd mellem de tre dommere, besluttede landsretten at afvise anken fra byretten. Hvis han ikke kunne møde op nu, så kommer sagen aldrig til at køre færdig, begrundede dommer Lene Jensen beslutningen med.
Dermed blev byrettens dom på 10 måneders fængsel stadfæstet, og nu skal det afgøres, om han skal afsone i et almindeligt fængsel eller skal i behandling.