Politiet oprettet ny visitationszone
Arkiv
Politidirektøren for Københavns Vestegns Politi har fredag truffet beslutning om at etablere en visitationszone i dele af Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune fra klokken 16 dags dato til torsdag den 26. oktober klokken 23.
Baggrunden for beslutningen er, at der aktuelt foregår en konflikt i og omkring bandemiljøet i det storkøbenhavnske område.
Der har senest været skyderi i går torsdag på Juni Allé i Gladsaxe, hvor en 20-årig mand blev skudt i benet, ligesom der tidligere på måneden har været anmeldelser om skud i visitationszonens område.
Visitationszonen dækker området omkring Novembervej, Hillerødmotorvejen, Herlev Ringvej og Slotsherrensvej. Visitationszonens geografiske område fremgår af nedenstående kort.