Fortsæt til indhold

Kidnappede butiksdetektiv, da han opdagede dem

Københavns Vestegns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af to mænd der mistænkes for at have stået bag et butikstyveri, der siden udviklede sig til røveri, vold og kortvarig frihedsberøvelse.

Krimi
Arkiv

Torsdag den 27. juli 2017 ca. kl. 1400 henvendte to gerningsmænd sig i Føtex i Rødovre Centrum. Gerningsmændene fyldte en indkøbskurv med elektronik og kødvarer, hvorefter de forlod butikken uden af betale.
Butiksdetektiv eftersatte
En butiksdetektiv eftersatte til fods de to gerningsmænd. De to gerningsmænd gik hurtigt ud til parkeringspladsen ved Rødovre Centrums indgang N og satte sig ind i en sort Peugeot, med stjålne nummerplader.
Butiksdetektiven hives ind i bilen
Butiksdetektiven fik kontakt til gerningsmændene ved at åbne bilens passagerdør. Det fik gerningsmændene til at bakke køretøjet og hive butiksdetektiven med ind i bilen.
Gerningsmændene kørte fra stedet med butiksdetektiven, som under kørslen derfra blev udsat for flere spark. Butiksdetektiven blev kort efter sluppet fri på Højnæsvej og gerningsmændene kørte fra stedet.
- Der er tale om en forbrydelse, som udvikler sig ganske voldsomt undervejs og hvor vi håber at offentligheden kan hjælpe os med at finde de to gerningsmænd på baggrund af overvågningsbillederne, siger politikommissær Henrik Hougaard.
Gerningsmand A beskrives som værende:
Mand, 20-25 år, ca. 175 cm., kraftig af bygning, udenlands af udseende, kraftigt rundt ansigt.
Iført hættetrøje, hvid t-shirt, mørke bukser, samt mørk kasket.
Gerningsmand B beskrives som værende:
Mand, 20-25 år, ca. 185 cm., spinkel af bygning, udenlands af udseende.
Iført, mørk jakke-/trøje, lyse shorts samt sort hue.
Kan du hjælpe med sagen, sidder Københavns Vestegns Politi klar ved telefonerne på 43861448.
Du kan også dele efterlysningen i nedenstående link på Facebook: