Fortsæt til indhold

Nu indsættes militæret til at bevogte Danmark

Krimi
Arkiv

I morgen, fredag den 29. september er en helt særlig dag. Det er nemlig den dag, at det danske militær sættes ind for at hjælpe politiet med bevogtningsopgaver, så politiet bl.a. kan få frigjort ressourcer til bekæmpelse af banderne og deres skyderier og kriminalitet.
Synagogen i Krystalgade i København er et af de steder, militæret skal bevogte. Synagogen har været under konstant politibevogtning siden terrorangrebet mod Krudttønden og netop synagogen i februar 2015. Andre soldater sendes til den dansk-tyske grænse for at aflaste politiet der, oplyser Københavns Politi. I alt drejer det sig om 160 soldater, som skal aflaste politiet.