55-årig mand sigtet for at befamle 10 unge piger
Politiet hører gerne fra andre, der er blevet forulempet i busserne
En 55-årig mand fra Aarhus blev fredag formiddag anholdt i sagen om de mange befamlinger, der er sket i de aarhusianske bybusser den seneste tid.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: UNGE PIGER BEFAMLET I AARHUSIANSKE BYBUSSER
Manden sigtes for i alt 10 tilfælde af blufærdighedskrænkelse og bliver fremstillet i grundlovsforhør klokken 10 lørdag morgen.
"De mange gode vidneudsagn, og det billedmateriale vi har haft til rådighed, har været meget brugbare for os, så en stor tak til alle vidner og forurettede for deres hjælp," siger politikommissær Peter Grove Munk.
LÆS OGSÅ: FLERE ANMELDELSER OM BEFAMLERE I BYBUSSERNE
Østjyllands Politi oplyser, at der formentligt bliver begæret om lukkede døre, hvorfor politiet ikke har yderligere oplysninger om sagen og den anholdte.
LÆS OGSÅ: TRE NYE POLITIANMELDELSER AF BEFAMLENDE BUSPASSAGER
Østjyllands Politi hører gerne fra andre kvinder, der er blevet forulempet i bussen under lignende omstændigheder, som dem de andre kvinder har beskrevet.
dp