Pludselig stod en mystisk mand med sin penis fremme
Arkiv
To piger på seks og otte år fik sig tirsdag omkring klokken 17.30-18 en ubehagelig oplevelse, da de kørte på rulleskøjter i Hårlev på Stevns.
Politiet fik klokken 18.48 en anmeldelse om episode fra Faxevej ved Hotherskolen, hvor en fremmed mand pludselig havde stået på en sti med sin penis fremme. Manden havde ikke sagt noget, og pigerne kan ikke give et signalement af manden, der havde gemt sit ansigt bag en gren.
Politiet hører gerne fra vidner, der har hørt eller set noget i forbindelse med hændelsen. Ring på 114.