Fortsæt til indhold

Mand fængslet for mindst 10 sexkrænkelser af unge kvinder i bybusser

Krimi
Arkiv

Den 55-årige mand fra Aarhus, som fredag formiddag blev anholdt, sigtet for i alt 10 tilfælde af sexkrænkelse af unge kvinder i bybusser, blev lørdag varetægtsfængslet i 4 uger i surrogat på psykiatrisk afdeling i Risskov. Han nægter sig skyldig i alle forhold, oplyser Østjyllands Politi.
"De mange gode vidneudsagn og det billedmateriale, vi har haft til rådighed har været meget brugbare for os, så en stor tak til alle vidner og forurettede for deres hjælp," siger politikommissær Peter Grove Munk.