Fortsæt til indhold

Yngre mand anholdt for brutal voldtægt af 66-årig

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af Daniel Sennek

Torsdag aften fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om en voldtægt, og i nat gik en vild anholdelsesaktion i gang. Mere end 10 politifolk stormede et sommerhus i Hornbæk, hvor en 32-årig mand blev anholdt - sigtet for at have voldtaget en 66-årig kvinde.
Det skriver Ritzau.
Anmeldelsen om voldtægten indløb klokken ca. 18.30, og klokken tre i nat troppede betjentene så op i sommerhuset i Hornbæk. Huset er blevet undersøgt, hvilket vil fortsætte i løbet af dagen. Mandens bil er desuden taget med af politiet, så den også kan blive undersøgt for eventuelle spor.
Politiet vil ikke ud med flere oplysninger her fredag morgen. Manden forventes at komme i grundlovsforhør fredag formiddag - og endnu vides det ikke, om det vil foregå bag lukkede døre.
Se flere fotos og video på localeyes.dk