Fortsæt til indhold

Rallybil dræber to tilskuere til rallyløb

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politi fik i dag kl. 11.33 en anmeldelse om, at der var sket en alvorlig ulykke i forbindelse med et rallyløb i området ved Lollandsvej i Randers.
En rallybil, med en 73-årig mandlig fører bag rattet og en 22-årig kvindelig co-driver, var under løbet kørt af banen og ud i rabatten, hvor bilen ramte to personer, der blev alvorligt kvæstet.
Der blev med det samme ydet førstehjælp, men de blev begge kort efter erklæret døde.
Politiet er i gang med at underrettet de pårørende, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om de to omkomne.
De to personer i bilen er blevet kørt til behandling på hospitalet, men de er begge udenfor livsfare, oplyser Østjyllands Politi.
Både Arbejdstilsynet og bilinspektør er blevet tilkaldt til stedet, og de skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet.