59-årig fik stjålet begge sine hoveddøre
Jacob Nielsen
Det var et chokerende syn, der mødte en 59-årig kvinde, da hun søndag eftermiddag ved 17-tiden kom hjem til sit hus i Støvring.
En eller flere tyveknægte havde lagt vejen forbi hendes hus i løbet af weekenden.
De var dog ikke interesserede i inventaret. De gik direkte efter dørene. Indbrudstyvene havde afmonteret kvindens to hoveddøre med en bajonetsav. Dørene er af mærket Outrup og havde en værdi af 10.000 kroner pr. styk, oplyser kvinden.
Har du set en person bærende rundt på hoveddøre, så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på 1-1-4.