Spritbilist kørte direkte ind i vejskiltet
En mandlig spritbilist fra Låsby kom i går aftes galt af sted
Arkiv
En 47-årig mand gjorde ikke meget for at skjule sin alkoholpåvirkning, da han i går kom kørende ad Hovedgaden i Låsby.
Omkring klokken 20.00 kørte manden direkte ind i et vejskilt, da han ville foretage et højresving. Det oplyser Andreas Bryld Hansen, vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.
På grund af mistanke om spritkørsel blev manden efterfølgende taget med ind på stationen til en blodprøve, oplyser vicepolitiinspektøren.
jwh