Fortsæt til indhold

Personer finder kirkegård for spedalske midt i større dansk by

Krimi
Jacob Nielsen

Det var lidt af en forskrækkelse, der mandag ramte nogle personer, som var i færd med at sætte et hegn op ved arresten i Møllestræde i Randers.
Da de var i færd med at grave hul til hegnet, stødte de pludselig på flere knogler og et kranie, og de kontaktede derfor hurtigt politiet.
Patruljen synes dog, at knoglerne så noget gamle ud og kontaktede derfor en lokalhistoriker, som kunne oplyse, at der for mange år siden lå et begravelseskapel med en tilhørende gravplads for spedalske og fattige på området.
Så der var ikke tale om forbrydelser af nogen art, oplyser Østjyllands Politi.