Fortsæt til indhold

Letbanetog i sammenstød med bil under testkørsel

Sammenstødet skete i krydset mellem Nørrebrogade og Vennelyst Boulevard

Krimi
Arkiv

Så skete det første rigtige færdselsuheld, hvor et letbanetog er involveret.
Aarhus Letbane testkører lige nu på livet løs på strækningen mellem Aarhus H og Skejby, og torsdag eftermiddag skete der et sammenstød mellem et tog og en personbil.
Sammenstødet skete i krydset mellem Nørrebrogade og Vennelyst Boulevard.
Østjyllands Politi oplyser overfor TV2 Østjylland, at ingen kom til skade ved sammenstødet.
"Vi ved endnu ikke, hvad der er sket. Det er vi i fuld gang med at undersøge. Ingen er kommet til skade i forbindelse med uheldet," siger vagtchef Jes Frederiksen til TV2 ØSTJYLLAND.
Aarhus Letbane har ingen kommentarer, så længe politiet undersøger sagen.
dp