Fortsæt til indhold

Kommunens svar? 73 cpr-numre offentliggjort...

Krimi
Af Daniel Sennek

73 borgere har ufrivilligt fået stærkt personlige oplysninger offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside. Det er beboerne på Østervold, der havde gjort indsigelse i en byggesag, hvor Café Pitstop ønsker at etablere sig på adressen Østervold 40.
Det skriver Randers Amtsavis.
"Vi beklager fejlen, som vi har rettet med det samme, vi selv opdagede den. Bilaget blev offentliggjort fredag eftermiddag, og vi opdagede fejlen mandag eftermiddag," siger sekretariatschef Sidsel Homan fra kommunens tekniske forvaltning til Randers Amtsavis.
Denne sag kommer endda i kølvandet på en lignende sag, hvor en borgers navn, adresse og cpr-nummer optrådte på et stykke papir. Papiret var printet fra politiets interne IT-system - og var blevet brugt til at skrive beskeden "Tåbelig parkering" til en bilist.