Fortsæt til indhold

Når de kommer til Danmark, løslades de

Krimi
Af Daniel Sennek

Hvad gør det danske politi, når de anholder en person, der er dømt for for eksempel dødsvold eller anden grov kriminalitet i Rumænien? Jo, de bliver løsladt.
Det skriver Berlingske.
Årsagen til det skyldes en afgørelse i Højesteret. En dom fra den 31. maj, hvor fire rumænere fik rettens ord for, at de ikke skal udleveres til Rumænien. Man kan nemlig ikke garantere, at de kan afsone under ordentlige forholde, da pladsen i de rumænske fængsler er trang. Derfor overholder det ikke artikel tre i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Til at illustrere konsekvenserne af det, har Berlingske set på to anholdelser fra Nordjylland de 2. februar i år. De to anholdte var fra Rumænien, hvor de var dømt for henholdsvis vold med døden til følge og groft røveri. Under deres fængsling kom dommen fra Højesteret, hvorefter Rigsadvokaten opgav at udlevere dem. I stedet blev de løsladt.
"Vi har nu en situation, hvor man bare skal skynde sig at flygte til Danmark, hvis man er kriminel rumæner. Det er absurd. Dybt kriminelle mennesker ender med at have lovligt ophold i Danmark. Det er jo nærmest et fristed så. Det er rablende skørt, at vi ikke kan udlevere dem til Rumænien, som vi har en udleveringsaftale med, på grund af nogle forhold som intet har med Danmark at gøre. De her kriminelle har intet med Danmark at gøre overhovedet, og så sætter vi dem på fri fod i Danmark," siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen til Berlingske.
Er det i orden? Du kan deltage i afstemningen på Facebook nedenfor: