39-årig Trige-mand anholdt for at sætte ild til egen bil
Forskellige mistænkelige forhold bevirkede, at politiet har anholdt mand for forsikringssvindel
Arkiv
En 39-årig mand blev i onsdag anholdt, sigtet for at sætte sin egen bil i brand - formentligt for at få penge fra forsikringen.
Politiet blev kontaktet af brandvæsnet, der havde været ude til en mistænkelig bilbrand klokken 12.13 på Randersvej i Trige. Bilen var kraftigt skadet af ild indvendigt, og flere forhold gjorde, at politiet fik mistanke til, at den 39-årige bilejer selv havde sat ild til bilen. Blandt andet var der spor af benzin flere steder i bilen, og den sigtedes forklaring stemte ikke overens med de skader, der var på bilen.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at sætte brand til sin bil med det formål at få forsikringspenge.
ksa