19-årig kørte galt på Viby Ringvej og totalskadede sin bil
En personbil kørte onsdag kl. 20.52 ind i en lysmast på Viby Ringvej. Føreren af bilen, en mand på 19 år, forklarede, at han havde været nødt til at foretage en undvigemanøvre, da en bil var ved at køre ind i ham. Den forulykkede bil blev totalskadet, men der var ingen skade på personer.
Onsdag kl. 20.33 skete der i krydset Herredsvej/Kappelvænget et uheld mellem en bil og en cykel. Billisten kørte langsomt frem mod krydset, men grundet vådt føre skred bilen ud på cykelstien og ramte cyklen. Cyklisten blev efter uheldet kørt på skadestuen og behandlet. Ingen alvorlig personskade.
Onsdag kl. 22.45 blev en cyklist på Kystvejen påkørt af en personbil. Cyklisten var en 26-årig kvinde, der fik et brækket kraveben som følge af uheldet. Bilisten var en kvinde på 18 år.
Læs også: 20 cyklister kørte over for rødt og uden lys i går aftes i Aarhus
Der er i det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds:
- På Bavnegårdsvej i Hasselager begået i tidsrummet tirsdag kl. 1500 til onsdag kl. 0830
- På Skovdalsvej i Odder i tidsrummet lørdag kl. 1400 til tirsdag kl. 1630
- På Gartnerparken i Trige i tidsrummet tirsdag kl. 1500 til onsdag kl. 1345
- På Birkedalsvej i Viby i tidsrummet onsdag kl. 1230 til onsdag kl. 1400
- På Lykkesholms Allé i Viby i tidsrummet onsdag kl. 0630 til onsdag kl. 1550
Kilde: Østjyllands Politi