Fortsæt til indhold

Blæste gennem trafikkontrol med 195 km/t.

Krimi
Arkiv

I seks timer var der trafikkontrol på Ammitsbølvej ved Ødsted onsdag, men nogle bilister nående formentlig slet ikke at opdage kontrollen, som var sat op ved 18,7 kilometer mærket og målte den trafik, der kørte mod syd.

Hastighedsgrænsen på stedet er 80 km/t., men i alt 126 bilister kørte så hurtigt, at det udløste en bøde og heraf fik 14 bilister også et klip i kørekortet.
En enkelt bilist havde så travlt, at vedkommende kørte med en hastighed på 195 km/t.
Når hastigheden overskrides med mere end 100%, og den målte hastighed er højere end 100 km/t, så udløser det en ubetinget frakendelse af førerretten.

Både denne bilist og de øvrige kan forvente en hilsen fra politiet indenfor den nærmeste fremtid, oplyser Sydøstjyllands Politi.