Fortsæt til indhold

Hvem er de unge sydlandske røvere, som tog kvælertag på 77-årig kvinde?

Krimi
Arkiv

Efter et hjemmerøveri hos en 77-årig kvinde i hendes hus på Hædersdalvej i Hvidovre natten til i dag, mandag, cirka klokken 02.50 efterlyser Københavns Vestegns Politi vidner, som har set mistænkelige personer i området i tiden før, under eller efter klokken 02.50.

To røvere trængte ind i huset, truede hende, tog kvælertag og frarøvede hende et mindre kontantbeløb, smykker og pas.
Gerningsmændene låste hende inde i soveværelset, så hun ikke kunne tilkalde hjælp. Først efter timer lykkedes det hende at komme ud ved bistand fra gode borgere.
"Vi efterforsker røveriet som et groft hjemmerøveri, og vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set mistænkelige personer eller køretøjer på Hædersdalvej før, under og efter kl. 02.50 natten til mandag," siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.
Røverne beskrives af politiet på denne måde: Mænd, sydlandske af udseende, omkring 25 år, ca. 170 cm høje, spinkle af bygning – og iført sorte hættetrøjer. De talte dansk med udenlandsk accent.
Den ene har mørkt/sort hår, tyndt fuldskæg – ca. 1 cm. langt – og var også iført hvide strømper, sorte kondisko og lilla handsker med mønster.
Den anden var også iført mørke bukser – og er muligvis fra Irak.