Efterladt klodset op på sten
Opel og Suzuki-forhandler, Sørensen Biler i Helsinge, var natten til fredag udsat for et omfattende og frækt tyveri
Jacob Nielsen
Det var noget af et syn, der mødte de ansatte hos bilforhandleren Sørensen Biler i Helsinge fredag morgen.
Alufælge og dæk på i alt 13 fabriksnye biler af mærkerne Opel og Suzuki var blevet afmonteret og stjålet fra bilerne.
Tyveriet er sket natten til fredag, og nu henstår samtlige biler klodset op på sten, skriver localeyes.dk.
Værdien af de stjålne dæk og fælge er ukendt, men der er tale om mindst 52 styk.
Hvis man bliver tilbudt billige dæk og fælge indefor bilmærkerne Opel og Suzuki, eler hvis man har observeret noget, som kan have noget med tyveriet at gøre, bedes man kontakte Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4.